Ansvarlig investering for lav emissions samfund Forslag til Danske bank generalforsamling 2019


Forslag til Danske Banks generalforsamling 2019
Ansvarlig investering for lav emissions samfund


Som kunde og aktionær i Danske Bank ønskes at fremtidssikre vores økonomi bedst mulig. Men du/vi skal kunne nyde livet uden, at det er på bekostning af vore børn og børnebørns fremtid. Det giver ro i sindet for alle.  Danske Bank kan gøre en forskel ved at være ansvarlig långiver og udbyder af investeringer, der tager hensyn til og fremmer kommende generationers muligheder i et ”low carbon” samfund.

IPCCs rapport fra 2018 ”Global Warming of 1,5 grader” viser, at med mindre CO2-emissionen aftager meget hurtigt fra begyndelsen af 2020’erne, så vil den globale opvarmning i 2050 overstige 1,5 grader med alvorlige konsekvenser for naturen og den globale samfundsøkonomi.
Derfor disse forslag:

14.1 Generalforsamlingen henstiller til, at bestyrelsen påtager sig at sikre, at der udøves reelt aktivt ejerskab overfor fossile selskaber, der modarbejder Paris-aftalens målsætning om højst 2 graders global opvarmning og så tæt på 1,5 grader som muligt.
14.2 Generalforsamlingen opfordrer Danske Bank til at frasælge aktier og erhvervsobligationer i fossile selskaber, som ikke indretter deres forretningsmodel efter Paris-aftalens målsætning inden 2021.
14.3 Generalforsamlingen opfordrer Danske Bank bestyrelse at arbejde for, at der ikke tilbydes investeringer, pensionsordninger, der fremadrettet anbringes i selskaber der via deres aktivitet modarbejder Paris-aftalens 2 graders målsætning
14.4 Generalforsamlingen henstiller at udlånspolitikken ikke modarbejder Paris-aftalens 2 graders målsætningen.


Motivation:
Den videnskabelige konsensus er tydelig og overvældende; det er ikke sikkert at afbrænde selv blot halvdelen af de allerede eksisterende reserver af kul, gas og olie uden at opvarme kloden katastrofalt. Det er ikke nok med fine ord, men der skal udvises reel handling og synlighed, der fremmer mindsket udledning af CO2 via dialog og om nødvendig afhændelse hvis de ikke ændrer adfærd.
Ved at stemme for forslagene kan vi som kunde være stolt over at være kunde og aktionær i Danske Bank, da Banken fremstår som troværdig m.h.t. til reelt at efterleve sine politikker i reel handling

2019-02-06 Ole Schultz

Comments

Popular posts from this blog

Paris-tilpasset forretningsstrategi for investeringer og bankydelser over for fossile selskaber - Danske Bank generalforsamling 2022